En adfærd efterfølges af en konsekvens, der reducerer dens fremtidige sandsynlighed. Straf er denne proces. Det kan involvere præsentation af en ubehagelig begivenhed eller fjernelse af en positiv.

Straf kan hurtigt undertrykke adfærd, men det har veldokumenterede bivirkninger: flugt og undgåelse, følelsesmæssige reaktioner, aggression og manglende evne til at lære ønskede alternativer. Dens virkninger er ofte kontekstspecifikke og midlertidige, når den straffende aktør er fraværende. Af disse grunde foretrækker adfærdsanalytikere generelt forstærkning af alternativ adfærd frem for straf.

I hverdagen spænder straf fra social misbilligelse til formelle juridiske sanktioner. Dens effektivitet afhænger af umiddelbarhed, konsistens og tilgængeligheden af ​​andre måder at opnå forstærkning på. Etiske overvejelser begrænser brugen af ​​​​aversive procedurer, især med sårbare befolkningsgrupper. Forståelse af straf tydeliggør både dens kraft og dens begrænsninger som et værktøj til adfærdsændring.

• Konsekvens, der mindsker sandsynligheden for adfærd
• Kan være positiv eller negativ i teknisk forstand
• Giver ofte uønskede bivirkninger
• Mindre foretrukket end forstærkning af alternativer