Sensorisk tilpasning er den formindskede følsomhed, der opstår ved konstant, uændret stimulering. Efter kort tid bemærkes stimulusen ikke længere.

En kold pøl føles først chokerende og derefter blot kølig. En vedvarende lugt forsvinder fra bevidstheden. Trykket fra tøjet mod huden forsvinder inden for få øjeblikke. Receptorceller og de nervebaner, der følger dem, reducerer deres affyringshastighed, når inputtet forbliver stabilt, hvilket frigør systemet til at registrere forandringer. Tilpasning er hurtig for lugt og berøring, langsommere for syn under de fleste forhold og næsten fraværende for smerte.

Processen er adaptiv. Kontinuerlig opmærksomhed på uændrede stimuli ville være metabolisk dyrt og informativt ubrugeligt. Ved at reagere præferentiel på forandringer forbliver sansesystemerne effektive detektorer af begivenheder, der kan kræve handling. Fuldstændig tilpasning kan forhindres ved små øjenbevægelser, variationer i stimulering eller aktiv udforskning.

Det, der ikke ændrer sig, ophører snart med at blive følt. Det er sensorisk tilpasning.