Positiv forstærkning styrker en adfærd ved at præsentere en ønskelig stimulus efter adfærden har fundet sted. Konsekvensen gør adfærden mere sandsynlig i fremtiden.

Et barn, der får ros for at dele, er mere tilbøjeligt til at dele igen. En medarbejder, der tjener en bonus for at nå et mål, er mere tilbøjelig til at opretholde en høj præstation. I laboratoriet trykker et dyr oftere på et håndtag, når tryk på håndtaget producerer mad. Forstærkeren kan være håndgribelig, social eller aktivitetsbaseret; det, der betyder noget, er, at den er betinget af responsen, og at den øger den fremtidige sandsynlighed for denne respons.

Positiv forstærkning er mest effektiv, når den leveres hurtigt og konsekvent under tilegnelsen af ​​en ny adfærd, og når forstærkeren oprigtigt værdsættes af individet. Over tid kan intermitterende skemaer opretholde adfærden med færre forstærkere. Princippet er centralt i uddannelse, forældreskab, klinisk adfærdsterapi og organisationsledelse.

Når en ønskelig konsekvens følger en handling, og denne handling derefter forekommer hyppigere, er der sket positiv forstærkning.