Kollektiv eller offentlig ejerskab af de primære produktionsmidler og en stærkere vægt på lighed karakteriserer socialisme som en politisk og økonomisk ideologi. Socialister argumenterer for, at uhæmmede markeder skaber uretfærdig ulighed, og at demokratisk kontrol bør udvides til det økonomiske liv.

Historisk socialisme spænder fra revolutionær marxisme til demokratisk socialisme og socialdemokrati, der accepterer blandede økonomier med omfattende velfærdsstater. Det tyvende århundredes eksperimenter med omfattende statsejerskab resulterede i både industrialisering og alvorlige svigt i effektivitet og politisk frihed. Moderne socialistisk politik fokuserer ofte på at udvide offentlige tjenester, regulere kapital og reducere formuekoncentration inden for demokratiske rammer.

Kritikere hævder, at socialismen undervurderer informations- og incitamentsproblemer og risikerer at koncentrere magt i staten. Tilhængere svarer, at demokratisk socialisme kan kombinere socialt ejerskab eller stærk regulering med politisk frihed. Debatten fortsætter med at strukturere venstreorienteret politik i mange lande.

Socialistiske partier, der accepterer valgdemokrati, er blevet en del af det almindelige landskab i europæiske og andre partisystemer.