Dobbelt føderalisme er en model, hvor nationale og statslige regeringer opererer i separate myndighedssfærer. Hvert niveau har sine egne ansvarsområder. Den nationale regering håndterer udenrigspolitik, forsvar og handel mellem stater. Staterne håndterer uddannelse, sundhed og lokal retshåndhævelse. Sfærerne er adskilte. De overlapper ikke meget. Modellen kaldes også lagkageføderalisme.

Modellen dominerede den amerikanske regering fra grundlæggelsen og frem til New Deal. Højesteret håndhævede adskillelsen. Den ophævede føderale love, der indgreb i delstaternes magt. Handelsklausulen blev fortolket snævert. Det tiende tillæg til den amerikanske konstitution forbeholdt staterne beføjelser. Systemet var decentraliseret. Staterne var demokratiets laboratorier. De eksperimenterede med politikker. Den nationale regering holdt sig udenfor.

Karakteristika for dobbelt føderalisme

• Separate autoritetssfærer.
• Begrænset overlap mellem niveauer.
• Streng fortolkning af handelsbestemmelsen.
• Staternes rettigheder og lokal kontrol.
• Lagkage-metaforen.

Dobbelt føderalisme blev udhulet under den store depression. New Deal udvidede den føderale magt. Højesteret ændrede sin fortolkning. Handelsklausulen blev en bred tildeling af myndighed. Føderale programmer strakte sig ind i uddannelse, sundhed og velfærd. Lagene blandedes. Kooperativ føderalisme erstattede dobbelt føderalisme. De nationale og statslige regeringer arbejdede sammen. De delte ansvar. Marmorkagen erstattede lagkagen. Dobbelt føderalisme er nu for det meste historisk. Men den påvirker stadig debatter. Opfordringer til staters rettigheder afspejler dobbelt føderalisme. Debatter om Affordable Care Act, legalisering af marihuana og fristedsbyer er debatter om føderalisme. Spørgsmålet er altid det samme: hvem bestemmer? Den nationale regering eller staterne? Dobbelt føderalisme gav svaret: begge, i deres egne sfærer. Sfærerne er ikke så adskilte, som de plejede at være. Men ideen består. Det er en vision om begrænset regering. Det er en vision om delt magt.