Når borgere bevidst bryder en lov, de anser for uretfærdig, og accepterer de juridiske konsekvenser, praktiserer de civil ulydighed. Handlingen er offentlig, ikke-voldelig og har til formål at overtale det bredere samfund eller myndighederne til at ændre den omstridte regel.

Henry David Thoreau, Mahatma Gandhi og Martin Luther King Jr. leverede klassiske begrundelser og eksempler. Sit-ins, nægtelse af at betale visse skatter og fredelig besættelse af offentlige rum har alle tjent som redskaber. Det moralske krav hviler på samvittighedens prioritet frem for en uretfærdig lov, mens det strategiske krav hviler på kraften i disciplinerede, synlige ofre til at ændre den offentlige mening.

Regeringer behandler typisk civil ulydighed som almindelig lovovertrædelse, men den politiske effekt kan være betydelig, når årsagen giver genlyd, og deltagerne opretholder ikkevold. Taktikken forbliver tilgængelig for bevægelser, der mangler formel magt, men besidder moralsk overbevisning og organisatorisk kapacitet.

• Offentlig, ikke-voldelig lovovertrædelse af moralske årsager
• Deltagerne accepterer juridiske sanktioner
• Har til formål at ændre uretfærdige love eller politikker
• Historisk forbundet med store reformbevægelser