Lys er kun en lille del af en meget større familie. Det elektromagnetiske spektrum omfatter radiobølger, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet, røntgenstråler og gammastråler. De er alle elektromagnetisk stråling, der kun adskiller sig i bølgelængde og frekvens. Radiobølger har de længste bølgelængder, fra meter til kilometer. Gammastråler har den korteste, mindre end en picometer. Det synlige spektrum, som det menneskelige øje kan opfatte, ligger i midten, fra omkring 400 til 700 nanometer.

Hvert område af spektret har sine egne egenskaber og anvendelser. Radiobølger bærer udsendelsessignaler og Wi-Fi. Mikrobølger opvarmer mad og bærer radar. Infrarød stråling mærkes som varme og bruges i nattesyn. Synligt lys er det, vi ser. Ultraviolet stråling forårsager solskoldning og bruges til sterilisering. Røntgenstråler passerer gennem blødt væv og afbilder knogler. Gammastråler er de mest energiske og produceres af nukleart henfald og kosmiske begivenheder. Atmosfæren blokerer det meste af spektret, hvilket er grunden til, at astronomer sætter teleskoper i rummet. James Webb-rumteleskopet observerer i infrarødt, fordi infrarød stråling passerer gennem støv, der blokerer synligt lys.

Spektrumregioner

• Radio. Længste bølgelængder, kommunikation.
• Mikrobølgeovn. Radar, opvarmning, kosmisk baggrund.
• Infrarød. Varme, nattesyn, astronomi.
• Synlig. Hvad det menneskelige øje ser.
• Ultraviolet. Solskoldning, sterilisering.
• Røntgen. Medicinsk billeddannelse, krystallografi.
• Gamma. Nukleart henfald, mest energisk.

Det elektromagnetiske spektrum er ikke det samme som det synlige spektrum. Synligt lys er en lille del af helheden.