Rationalismen hævder, at fornuften er den primære kilde til viden. Den benægter ikke sanserne, men den argumenterer for, at fornuften kan forstå sandheder, som erfaringen ikke kan. Matematik er modellen. Man behøver ikke at måle trekanter for at vide, at deres vinkler summerer til 180 grader. Man kan bevise det. Rationalister mener, at nogle sandheder er medfødte eller kan opdages ved ren tanke. Descartes, Spinoza og Leibniz er de klassiske rationalister. De argumenterede for, at sanserne er upålidelige, og at kun fornuften kan give sikker viden.

Rationalisme står i kontrast til empirisme, som hævder, at viden kommer fra erfaring. Kant forsøgte at syntetisere de to og argumenterede for, at viden kræver både fornuft og erfaring. Fornuften leverer de kategorier, der strukturerer erfaringen. Erfaring leverer indholdet. Rationalisme har haft indflydelse på matematik, logik og metafysik. Den er også blevet kritiseret. Hvis fornuften er kilden til viden, hvordan ved vi så, hvilken ræsonnement der er korrekt? Rationalister svarer, at fornuften er selvkorrigerende. Den kan identificere og rette sine egne fejl. Debatten mellem rationalisme og empirisme er en af ​​de ældste inden for filosofien, og den fortsætter i moderne epistemologi og bevidsthedsfilosofi.

Rationalistiske temaer

• Medfødte ideer. Noget viden er medfødt.
• Deduktion. Fornuft kan udlede sandheder fra første principper.
• Sikkerhed. Fornuft kan give uomtvistelig viden.
• Matematik som model. Geometriens metode gælder for filosofi.

Rationalisme er ikke det samme som rationalitet. Rationalitet er evnen til at ræsonnere. Rationalisme er en filosofisk holdning til kilden til viden.