Nihilisme hævder, at livet ikke har nogen iboende mening, formål eller værdi. Ordet kommer fra det latinske nihil, der betyder ingenting. Det forbindes ofte med Nietzsche, selvom han ikke var nihilist. Han diagnosticerede nihilisme som en kulturel tilstand, konsekvensen af ​​Guds død og sammenbruddet af traditionelle værdier. Hans svar var ikke at omfavne meningsløshed, men at overvinde den ved at skabe nye værdier og bekræfte livet. Nihilisme som position er benægtelsen af, at der findes objektive moralske sandheder eller kosmiske formål.

Nihilisme tager flere former. Moralsk nihilisme benægter, at der findes moralske fakta. Eksistentiel nihilisme benægter, at livet har mening. Epistemologisk nihilisme benægter, at viden er mulig. Metafysisk nihilisme benægter, at noget eksisterer, eller at kun ingenting eksisterer. Nihilisme forbindes ofte med fortvivlelse, men ikke alle nihilister er fortvivlede. Nogle hævder, at fraværet af mening er befriende. Hvis intet objektivt betyder noget, er vi frie til at skabe vores egne betydninger. Andre hævder, at nihilisme er en blindgyde, og at vi har brug for nye værdikilder. Debatten mellem nihilisme og dens kritikere er en af ​​modernitetens definerende samtaler.

Former for nihilisme

• Moral. Der er ingen moralske fakta.
• Eksistentiel. Livet har ingen mening.
• Epistemologisk. Viden er umulig.
• Metaphysical. Intet eksisterer, eller kun ingenting eksisterer.

Nihilisme er ikke det samme som skepticisme. Skepticisme tvivler på viden. Nihilisme benægter værdi og mening.