Viden er mere end tro. Du kan tro på noget falsk. Du kan tro på noget sandt ved et tilfælde. Viden kræver begrundelse. Standardanalysen fra Platons Theaitetos definerer viden som begrundet sand tro. Du ved noget, hvis det er sandt, du tror på det, og du har gode grunde til at tro på det. Edmund Gettier underminerede denne definition i 1963 med tilfælde, hvor nogen har begrundet sand tro, men stadig ikke ved det. I ét tilfælde har Smith bevis for, at Jones ejer en Ford, og udleder, at enten Jones ejer en Ford, eller Brown er i Barcelona. Jones ejer ikke en Ford, men Brown er tilfældigvis i Barcelona. Smith har begrundet sand tro, men han ved det ikke.

Filosoffer har foreslået mange svar. Nogle tilføjer en fjerde betingelse, såsom ingen falske lemmaer eller pålidelighed. Andre argumenterer for, at viden er et primitivt begreb. Andre igen flytter opmærksomheden til den proces, hvorved overbevisninger dannes. Eksternalister mener, at begrundelse afhænger af fakta om den videndes omgivelser, ikke kun af, hvad den vidende har adgang til. Internalister mener det modsatte. Debatten fortsætter, og Gettier-tilfælde forbliver en test for enhver teori om viden.

Typer af viden

• Propositionel. Viden om at noget er tilfældet.
• Proceduremæssig. Viden om, hvordan man gør noget.
• Bekendtskab. Direkte fortrolighed med noget.
• Tavshed. Viden, der er vanskelig at formulere.

Viden er ikke det samme som sikkerhed. Man kan vide noget og stadig være åben for revision.