Bølgelængde er afstanden fra en bølgetop til den næste. I det synlige spektrum bestemmer den den farvetone, vi opfatter. Kortere bølgelængder fremstår som violette eller blå; længere bølgelængder fremstår som røde. Det menneskelige øje er følsomt over for et smalt bånd på cirka 400 til 700 nanometer.

Den samme fysiske egenskab styrer andre former for elektromagnetisk stråling og mekaniske bølger. Radiobølger har bølgelængder målt i meter eller længere; røntgenstråler har bølgelængder, der er langt kortere end synligt lys. I lyd er bølgelængden omvendt proportional med tonehøjden for en given udbredelseshastighed.

Inden for synsforskning skelnes bølgelængde fra den psykologiske oplevelse af farve. To lys med forskellige spektrale sammensætninger kan producere identiske farvefornemmelser (metamerer). Omvendt kan den samme bølgelængde fremstå forskellig afhængigt af den omgivende kontekst og tilpasningstilstand.

• Afstand mellem successive bølgetoppe
• Bestemmer farvetone i det synlige spektrum
• Omvendt relateret til frekvens
• Gælder både lys og lyd

Præcis kontrol af bølgelængden er fundamental i eksperimenter med farvesyn og i teknologier som lasere og spektroskopi.