Tonearten i et stykke er dets tonale centrum – den tone og akkord, der føles som hjemme. Musik i C-dur har for eksempel en tendens til at begynde og slutte på C og bruger noderne fra C-dur-skalaen som sit primære materiale.

Tonearterne i begyndelsen af ​​en nodelinje viser, hvilke toner der konsekvent hæves eller sænkes. Modulation opstår, når musikken midlertidigt eller permanent bevæger sig til en anden toneart. Forholdet mellem tonearter danner grundlag for en stor del af den tonale komposition og analyse.

Lyttere fornemmer tonearten selv uden teoretisk viden. Et stykke, der slutter uden for sin hjemmetoneart, kan føles uafklaret. Komponister vælger tonearter af praktiske årsager (instrumentomfang, vokal komfort) og for udtryksfuld farve, selvom de følelsesmæssige associationer til bestemte tonearter delvist er kulturelle og historiske.

• Tonalt centrum af et stykke
• Indikeret med toneart
• Kan ændres gennem modulering
• Organiserer melodi og harmoni