Højt oppe i troposfæren, hvor temperaturen holder sig et godt stykke under frysepunktet, danner iskrystaller fine, fjeragtige skyer. Disse er cirrus. De fremstår tynde og spidse, ofte strakt af stærke vinde i de øvre lag til lange serpentiner eller hestehaler.

Cirrus signalerer normalt godt vejr på kort sigt, men de kan også markere forkanten af ​​en nærgående varmfront. Deres issammensætning frembringer optiske effekter såsom haloer omkring solen eller månen, når krystallerne er sekskantede.

Fordi de sidder så højt, producerer cirrus ikke nedbør, der når jorden. De påvirker dog strålingsbalancen ved at reflektere noget sollys og fange noget udgående varme. Flykondensstriber kan udvikle sig til cirruslignende skyer under de rette forhold.

Observatører bemærker deres tilstedeværelse som et tidligt tegn på skiftende vejrmønstre i vejret.