Skaberne af originale værker modtager en midlertidig eksklusiv ret til at kontrollere visse anvendelser af disse værker. Ophavsret er denne juridiske rettighed. Den dækker litterære, kunstneriske, musikalske og visse andre intellektuelle frembringelser, når de er fastgjort i en håndgribelig form. Ejeren kan godkende eller forbyde reproduktion, distribution, offentlig fremførelse og skabelse af afledte værker.

Ophavsret opstår automatisk i de fleste jurisdiktioner; registrering er ofte valgfri, men giver proceduremæssige fordele. Beskyttelsesperioden er lang – typisk ophavsmandens levetid plus flere årtier. Efter udløbet bliver værket offentligt tilgængeligt og kan bruges frit. Bestemmelser om fair use eller fair dealing tillader begrænset brug uden tilladelse til formål som kritik, uddannelse og forskning.

I den digitale tidsalder er håndhævelse og undtagelser fortsat omstridte. Ophavsret understøtter det økonomiske incitament til at skabe ved at give skabere mulighed for at tjene penge på deres værker. Samtidig kan en for bred eller langvarig beskyttelse hindre efterfølgende kreativitet og adgang. Balancen mellem disse interesser fortsætter med at forme lovgivning og domstolsafgørelser verden over.