Selv med forsikring betaler patienter normalt noget ved behandlingen. En egenbetaling er et fast beløb, som den forsikrede skal betale for en dækket sundhedsydelse, såsom et lægebesøg eller en recept, mens forsikringsselskabet betaler den resterende del af det tilladte gebyr.

Egenbetalinger er enkle at administrere og forudsigelige for patienten. De adskiller sig fra samforsikring, som er en procentdel, og fra selvrisiko, som skal være opfyldt, før de fleste ydelser træder i kraft. Trindelte egenbetalinger er almindelige i lægemiddelplaner, med lavere beløb for generiske lægemidler og højere beløb for mærkevare- eller speciallægemidler.

Planudviklere bruger egenbetalinger til at påvirke udnyttelsen og dele omkostninger uden at skabe store uventede regninger. Meget lave egenbetalinger kan tilskynde til unødvendige besøg; meget høje kan afskrække nødvendig pleje. Beløbene fremgår af ydelsesoversigten og er et centralt element i plansammenligningen.

• Fast beløb betalt af den forsikrede pr. ydelse
• Almindeligt i sundheds- og receptpligtige medicinplaner
• Afviger fra procentvis samforsikring
• Bruges til at dele omkostninger og styre udnyttelsen