Jordens yderste skal opfører sig stift på geologiske tidsskalaer. Litosfæren omfatter skorpen og den øverste kappe og er opdelt i tektoniske plader. Dens tykkelse varierer fra et par kilometer ved midtoceanrygge til mere end 200 km under gamle kontinenter.

Under litosfæren ligger den svagere, duktile astenosfære. Kontrasten i de mekaniske egenskaber tillader pladerne at bevæge sig. Litosfæren dannes ved divergerende grænser og forbruges i subduktionszoner. Kontinental litosfære er generelt ældre og har mere flydende egenskaber end oceanisk litosfære.

Jordskælv, vulkanudbrud og bjergdannelse er i vid udstrækning begrænset til litosfæren. Dens stivhed overfører de spændinger, der forårsager forkastninger og foldninger. Kortlægning af variationer i litosfærisk tykkelse og sammensætning er fortsat et aktivt område inden for geofysisk forskning.

• Det stive ydre lag af skorpen plus det øvre kappe
• Brudt op i tektoniske plader
• Ligger oven på den duktile astenosfære
• Skabt og ødelagt ved pladegrænser