Store kapitler i Jordens historie kaldes epoker. En æra er en stor del af geologisk tid, kortere end en eon og sammensat af flere perioder. Den fanerozoiske eon indeholder tre epoker: Palæozoikum, Mesozoikum og Kænozoikum.

Æragrænser falder ofte sammen med dybtgående ændringer i fossilregistret, såsom masseudryddelser. Slutningen af ​​Palæozoikum oplevede den største kendte udryddelse; slutningen af ​​Mesozoikum er præget af forsvinden af ​​ikke-fugle dinosaurer. Disse biologiske vendepunkter gør æraer til naturlige narrative enheder.

Hver æra har sin egen karakter. Palæozoikum registrerer fremkomsten af ​​komplekst havliv og koloniseringen af ​​land. Mesozoikum er berømt for dinosaurer og opløsningen af ​​Pangaea. Kænozoikum kendetegner diversificeringen af ​​pattedyr og begyndelsen af ​​glacialklimaer. Æraer organiserer derfor både dyb tid og livets udvikling.

• Hovedinddeling af geologisk tid inden for en eon
• Består af perioder
• Ofte begrænset af masseudryddelser
• Palæozoikum, Mesozoikum og Kænozoikum er de mest kendte.