Kulstof bevæger sig konstant mellem atmosfæren, havene, landjorden og levende organismer. Denne bevægelse er kulstofkredsløbet. Planter trækker kuldioxid ud af luften gennem fotosyntese. Dyr spiser planterne og frigiver kulstof gennem respiration. Når organismer dør, returnerer nedbryderne kulstof til jorden og luften. Havene absorberer kulstof og lagrer det i dybt vand og sedimenter.

Cyklussen har holdt atmosfærisk kulstof nogenlunde stabilt i tusinder af år. Den balance er nu brudt. Afbrænding af fossile brændstoffer frigiver kulstof, der har været låst fast i undergrunden i millioner af år. Skovrydning fjerner træer, der ville have absorberet kulstof. Resultatet er en hurtig ophobning af CO2 i atmosfæren, fra omkring 280 ppm før industrialiseringen til over 420 i dag.

Nogle kulstofdræn absorberer en del af det, som mennesker udleder. Havene optager cirka en fjerdedel. Skove og jorde optager en anden fjerdedel. Resten forbliver i atmosfæren og driver opvarmningen. Når havene opvarmes, absorberer de mindre. Når skovene brænder, frigiver de mere. Disse tilbagekoblinger kan accelerere klimaændringer.

Vigtige reservoirer

• Atmosfære
• Oceaner
• Jordbund og permafrost
• Fossile brændstofforekomster
• Levende biomasse