Peripeteia er en pludselig vending af lykken i en historie, især i tragedier. Aristoteles identificerede det som en nøglekomponent i komplekse plots.

I Oedipus Rex afslører budbringerens forsøg på at berolige Oedipus i stedet den ødelæggende sandhed - en eksemplarisk peripeteia. Vendingen vender handlingen i en ny retning og falder ofte sammen med eller udløser genkendelsen (anagnorisis). Ændringen skal vokse ud af den foregående handling snarere end at opstå som et rent tilfælde; først da føles den både overraskende og uundgåelig.

Peripeteia er ikke begrænset til tragedie. Komedier og moderne fortællinger afhænger også af skæbnens skarpe vendinger. Udtrykket er fortsat nyttigt til at beskrive det strukturelle øjeblik, hvor hovedpersonens bane afgørende ændres. En veludført peripeteia reorganiserer publikums forståelse af alt, hvad der er sket før.

Den pludselige vending, der forandrer en karakters situation, er peripeteia.