En oxymoron er en billedlig talemåde, der kombinerer modstridende termer i et enkelt udtryk. Modsætningernes sammenstød skaber en paradoksal effekt.

"Øredøvende stilhed", "levende død" og "sød sorg" er velkendte oxymoroner. Virkemåden tvinger læseren til at holde to uforenelige ideer sammen, hvilket ofte afslører en mere kompleks sandhed, end begge begreber alene kan udtrykke. Digtere og dramatikere bruger oxymoron til at indfange ambivalente følelsesmæssige tilstande; dagligdags tale bruger det til at understrege eller ironere. Shakespeares skuespil er rige på figuren.

Oxymoron adskiller sig fra paradokset ved at operere på frasens niveau snarere end på propositionens niveau, selvom de to er tæt beslægtede. Et vellykket oxymoron føles både overraskende og rammende; et påtvunget føles blot klogt. Figuren trives på den spænding, den skaber, og på den korte mentale indsats, der kræves for at løse eller acceptere modsigelsen.

Når to modsatrettede ord blandes sammen til ét udtryk, er resultatet et oxymoron.