Fiktion er litteratur, der beskriver imaginære begivenheder og personer. Den er opdigtet snarere end strengt faktuel, selvom den i høj grad kan trække på virkelige erfaringer og historiske omgivelser.

Kategorien omfatter romaner, noveller, noveller og nogle fortællende digte og skuespil. Det, der forener dem, er skabelsen af ​​en fortællende verden, der ikke hævder at være en bogstavelig optegnelse over faktiske begivenheder. Inden for denne verden handler karakterer, udvikler konflikter sig, og betydninger opstår. Læserne accepterer den fiktive kontrakt: de ved, at historien er opdigtet, men alligevel reagerer de på den, som om den betyder noget.

Fiktion kan inkorporere virkelige steder, historiske personer og selvbiografisk materiale uden at ophøre med at være fiktion; den styrende intention er fantasifuld snarere end dokumentarisk. Grænsen til nonfiktion udviskes undertiden af ​​hybride former, men sondringen forbliver nyttig. Fiktionens særlige kraft ligger i dens frihed til at forme oplevelsen til mønstre, der afslører sandheder, som ikke er tilgængelige for ligefrem reportage.

En fortælling, der tilbydes som en opfindelse snarere end en faktuel beretning, tilhører fiktionen.