En allusion er en indirekte henvisning til en person, et sted, en begivenhed eller et litterært værk, som forfatteren forventer, at læseren genkender. Den pakker mening ind i et par ord ved at låne resonansen fra noget, der allerede er velkendt.

Når en karakter kaldes en "moderne Prometheus", bringer allusionen hele myten om ildbringeren og hans straf med sig. Shakespeares skuespil er fyldt med bibelske og klassiske allusioner; moderne romaner og film fortsætter praksissen, nogle gange så let, at kun en del af publikum fanger referencen. Virkemåden fungerer kun, når den fælles kulturelle viden er til stede; en obskur allusion falder fra hinanden eller giver blot et uforståeligt indtryk.

Allusion adskiller sig fra direkte citat eller henvisning. Den er et overblik, ofte uudtalt, og inviterer læseren til at fuldende forbindelsen. Overdreven brug kan få en tekst til at føles rodet eller prætentiøs, men en velplaceret allusion uddyber tonen, etablerer ironi eller bringer stille og roligt den nuværende historie i overensstemmelse med en større tradition.

Et enkelt navn eller en enkelt sætning kan åbne en dør til en hel tidligere historie. Det er hentydningens økonomi.