Et underskud er, hvad der sker, når udgifterne overstiger indtægterne i en given periode. Regeringer har underskud, når de bruger mere, end de opkræver i skat. Virksomheder har underskud, når omkostningerne overstiger indtægterne. Husholdninger har underskud, når de bruger mere, end de tjener, selvom vi normalt kalder det gæld.

Offentlige underskud er ikke altid dårlige. Under recessioner kan underskudsudgifter stimulere efterspørgslen og reducere arbejdsløsheden. Under krige eller nødsituationer er underskud uundgåelige. Problemet er kroniske underskud, der hober sig op til en stor national gæld. Rentebetalinger på denne gæld kan fortrænge andre udgifter.

Underskud er forskelligt fra gæld. Underskuddet er det årlige hul. Gælden er den akkumulerede total. Et land kan reducere sit underskud uden at reducere sin gæld, hvis gælden er stor nok. Det er almindeligt at forveksle de to, selv blandt politikere.

Nøglepunkter

• Underskud = udgifter minus indtægter
• Gæld = akkumulerede underskud
• Underskud kan stimulere en svag økonomi
• Kroniske underskud øger gæld og renteomkostninger
• Finanspolitikken påvirker underskuddets størrelse