Indkomstulighed får de fleste overskrifter, men formuefordelingen er mere tydelig. Formue er, hvad en husstand ejer: boliger, opsparing, aktier, virksomheder, minus hvad den skylder. Indkomst er, hvad der strømmer ind hvert år. I USA ejer de øverste 10 procent af husstandene cirka 70 procent af al formue. Den nederste halvdel ejer næsten ingenting. Kløften er blevet større siden 1980'erne og viser ingen tegn på at lukke sig.

Flere kræfter driver koncentrationen. Aktivpriserne er steget hurtigere end lønningerne, så de, der ejer aktier og fast ejendom, trækker foran. Arv går fordele videre fra generation til generation. Skattesystemer i mange lande beskatter arbejdsindkomst hårdere end kapitalgevinster. Og adgangen til kredit, uddannelse og netværk er ujævn, så startlinjen er ikke den samme for alle.

Rigdom betyder mere end indkomst for den langsigtede sikkerhed. En familie med opsparinger kan klare en fyring, købe et hus og finansiere et barns uddannelse. En familie, der lever fra lønseddel til lønseddel, kan ikke. Rigdom køber også politisk indflydelse, som kan forme reglerne til fordel for dem, der allerede har mest. Hvorvidt denne koncentration er et problem eller en pris, der er værd at betale for vækst, er en af ​​de skarpeste kløfter i økonomien.

Formuesmål

• Gini-koefficient for formue
• Den øverste 1 procents formueandel
• Median husstandsformue
• Overførsel af formue mellem generationer
• Boligpriser