En prislappe ser simpel ud. Det er bare et tal. Men tallet indeholder information. Det fortæller producenterne, hvor meget de skal udbyde, og forbrugerne, hvor meget de skal efterspørge. Det signalerer knaphed, afspejler omkostninger og koordinerer millioner af beslutninger uden at nogen udsteder ordrer. Friedrich Hayek kaldte prisen et vidunder af spontan koordinering. Det er også genstand for endeløse politiske kampe.

Priserne fastsættes forskelligt afhængigt af markedet. På konkurrenceprægede markeder er der ingen enkelt køber eller sælger, der fastsætter prisen. Den opstår som følge af samspillet mellem udbud og efterspørgsel. I monopoler fastsætter sælgeren den. På regulerede markeder kan en offentlig myndighed fastsætte den. Ved auktioner fastsætter byderne den. Hver mekanisme giver forskellige resultater med hensyn til effektivitet og retfærdighed.

Regeringer fastsætter sommetider priser. Lejekontrol sikrer, at boliger er overkommelige for eksisterende lejere, men kan reducere udbuddet af nye lejemål. Minimumslønslove hæver lønnen for lavtlønnede arbejdere, men kan reducere ansættelser, hvis de sættes for højt. Priskontrol på benzin eller fødevarer kan forhindre mangel på kort sigt, men skabe lange køer og sorte markeder over tid. Debatten om priser handler aldrig kun om økonomi. Det handler om, hvem der får hvad, og hvem der bestemmer.

Prismekanismer

• Markedsbestemte priser
• Administrerede priser
• Prislofter og -gulve
• Dynamisk prissætning
• Prisdiskrimination