Én sælger. Ingen nære substitutter. Nye konkurrenter blokeres fra at komme ind. Det er et monopol, den mest koncentrerede markedsstruktur i økonomien. En monopolist står over for hele efterspørgselskurven og kan vælge den pris-mængde-kombination, der maksimerer profitten. Resultatet er normalt højere priser og lavere produktion, end et konkurrencepræget marked ville levere.

Monopoler opstår af flere årsager. Nogle er naturlige: det giver ingen mening at bygge to konkurrerende vandnetværk i én by. Nogle er lovlige: patenter giver midlertidige monopoler for at fremme innovation. Nogle er strategiske: en virksomhed kan drive konkurrenter ud af markedet gennem aggressiv prisfastsættelse. Og nogle skabes ved statslig licens eller kontrol over en nøgleressource.

Ikke alle monopoler er skadelige. En medicinalvirksomhed, der bruger milliarder på at udvikle et nyt lægemiddel, har brug for patentbeskyttelse for at tjene sin investering ind igen. Et forsyningsselskab, der betjener alle husstande i en region, kan opnå stordriftsfordele, som mindre konkurrenter ikke kan. Det politiske spørgsmål er ikke, om monopoler eksisterer, men om deres magt begrænses af regulering, konkurrencelovgivning eller truslen fra ny teknologi. Kodak, Nokia og Blockbuster lærte alle den lektie på den hårde måde.

Typer af monopol

• Naturligt monopol: høje faste omkostninger, én effektiv leverandør
• Juridisk monopol: patenter, licenser, ophavsrettigheder
• Tvangsmonopol: adgangsbarrierer skabt af virksomheden
• Statsmonopol: statsejet eller statssanktioneret