Markeder gør normalt et anstændigt stykke arbejde med at allokere ressourcer. Nogle gange gør de det ikke. Når et marked producerer for meget af et skadeligt gode, for lidt af et gavnligt gode, eller slet ikke tjener bestemte grupper, kalder økonomer det markedssvigt. Udtrykket er ikke en moralsk vurdering. Det er en teknisk beskrivelse af en situation, hvor den usynlige hånd taber bolden.

Fire hovedkilder til markedssvigt optræder i lærebøger. Eksternaliteter, som forurening, påfører tredjeparter omkostninger. Offentlige goder, som det nationale forsvar, kan ikke leveres effektivt af private virksomheder, fordi gratispassagerer ikke vil betale. Markedsmagt, ligesom et monopol, lader en enkelt sælger begrænse produktionen og hæve priserne. Informationsasymmetri, som en brugtbilssælger, der ved mere end køberen, kan drive gode produkter ud af markedet.

Markedssvigt er standardbegrundelsen for statslig intervention. Men intervention kan også mislykkes. Reguleringer kan blive fanget af de industrier, de er beregnet til at overvåge. Subsidier kan overleve deres formål. Skatter kan forvrænge adfærd på utilsigtede måder. Det virkelige spørgsmål er ikke, om markeder er perfekte, men om en specifik statslig handling gør tingene bedre eller værre.

Almindelige fejl

• Eksternaliteter: forurening, trafikpropper
• Offentlige goder: forsvar, fyrtårne
• Markedsstyrke: monopoler og karteller
• Informationsasymmetri: forsikring, brugte biler