Et fyrtårn advarer ethvert skib til søs. Det er dyrt at bygge og vedligeholde, men når det først skinner, kan ingen kaptajn udelukkes fra dets stråleglans. Nogle skibsejere nægter måske at betale for det i håb om, at andre vil dække omkostningerne. Det er gratispassagerer, folk der drager fordel af et gode uden at bidrage til det.

Gratis ride er et problem for offentlige goder, som ikke kan udelukkes og ikke kan konkurrere med andre. Nationalt forsvar, ren luft, offentlig radio og grundforskning lider alle under det. Hvis alle venter på, at andre betaler, bliver godet underforsynet eller slet ikke leveret. Derfor træder regeringer til og finansierer disse goder gennem skatter i stedet for frivillige bidrag.

Gratis ride handler ikke altid om penge. I et teamprojekt kan ét medlem slække på arbejdet, mens andre gør arbejdet. I internationale klimaforhandlinger kan lande tøve med at reducere emissioner, hvis de tror, ​​at andre vil gøre det for dem. Logikken er den samme: private incitamenter afviger fra kollektive interesser. At løse dette kræver institutioner, der afstemmer de to, hvad enten det er gennem skatter, regulering eller sociale normer.

Klassiske eksempler

• Nationalt forsvar
• Offentlig radio- og tv-station
• Ren luft og vand
• Grundlæggende videnskabelig forskning
• Internationale klimaaftaler