Ikke alt vand er ens. Noget er sikkert at drikke, noget er gavnligt for fisk, og noget er for forurenet til begge dele. Vandkvalitet måler, hvor egnet vand er til et bestemt formål. Drikkevand har andre standarder end vand til kunstvanding eller rekreation.

Clean Water Act i USA, vedtaget i 1972, etablerede den grundlæggende struktur for regulering af vandforurening. Lignende love findes i andre lande. Forskere måler snesevis af parametre: temperatur, pH, opløst ilt, turbiditet, næringsstofniveauer, bakterier, tungmetaller og mere. Hver af dem fortæller en forskellig del af historien.

Fælles indikatorer for vandkvalitet

• Opløst ilt: essentielt for fisk og vandlevende organismer
• pH: måler surhedsgrad eller alkalinitet
• Turbiditet: uklarhed fra suspenderede partikler
• Nitrater og fosfater: næringsstoffer, der kan forårsage algeopblomstring
• Fækale coliforme bakterier: signalerer spildevandsforurening

Vandkvaliteten varierer efter sted og årstid. En bæk, der løber klart om foråret, kan blive grøn af alger i august. Kraftig regn skyller forurenende stoffer fra gader og gårde ud i floder. Test udføres normalt på bestemte punkter på bestemte tidspunkter, hvilket betyder, at dataene er et øjebliksbillede, ikke hele billedet. Gode overvågningsprogrammer udtager regelmæssige prøver og på tværs af mange steder.