Fladt design fjerner dybde, skygge og tekstur. Knapper er simple rektangler. Ikoner er solide former. Farverne er dristige. Stilen opstod i starten af ​​2010'erne og blev mainstream med Microsofts Metro-grænseflade og Apples redesign af iOS 7 i 2013. Det var en reaktion på den kraftige skeuomorfisme, der gik forud, hvor digitale objekter efterlignede læder, træ og glas. Fladt design sagde: dette er en skærm. Stop med at lade som om, det var anderledes.

Stilen har fordele. Den indlæses hurtigere, skalerer pænt og ser moderne ud. Den skaber også problemer. Uden skygger eller dybdeangivelser kan det være svært at se, hvad der er klikbart. Tidlige flade grænseflader forvirrede brugere, der ikke kunne skelne knapper fra etiketter. Designere reagerede med flad 2.0, nogle gange kaldet næsten fladt design, som tilføjer subtile skygger, gradienter og bevægelse for at genskabe klarhed uden at vende tilbage til fuld skeuomorfisme. Googles Material Design, introduceret i 2014, er et velkendt eksempel.

Fælles træk

• Ingen gradienter, skygger eller facetter.
• Enkle geometriske former.
• Dristige, mættede farver.
• Ren sans-serif typografi.

Fladt design er ikke bare et udseende. Det afspejler et skift i, hvordan folk forstod digitale grænseflader. Skærmen er ikke et skrivebord. Den er sit eget medie.