Populationer ændrer sig over generationer. Det er evolution. Ændringen er drevet af flere mekanismer, men naturlig selektion er den mest berømte. Individer med træk, der hjælper dem med at overleve og reproducere sig, giver disse træk videre oftere. Med tiden bliver trækkene mere almindelige. Charles Darwin og Alfred Russel Wallace beskrev mekanismen i 1858, og Darwin udgav *@I@@On the Origin of Species* det følgende år. Beviserne siden da har været overvældende. Fossiler, DNA og observerede ændringer i levende populationer peger alle på den samme konklusion.

Evolution er ikke fremskridt. Det er tilpasning til lokale forhold. En egenskab, der hjælper i ét miljø, kan skade i et andet. Evolution sker heller ikke for individer. Det sker for populationer, over generationer. Mutationer skaber variation. Selektion filtrerer det. Genetisk drift, den tilfældige ændring i genfrekvenser, kan også forme populationer, især små. Genflow, individers bevægelse mellem populationer, blander egenskaber. Sammen skaber disse kræfter livets mangfoldighed.

Evolutionens mekanismer

• Naturlig selektion: differentiel overlevelse og reproduktion.
• Mutation: kilde til ny genetisk variation.
• Genetisk drift: tilfældige ændringer i små populationer.
• Genflow: bevægelse af gener mellem populationer.

Evolution er ikke en teori, der er under tvivl. Det er biologiens organiserende princip, understøttet af beviser fra alle områder, der studerer liv.