Bæreevne er den maksimale populationsstørrelse, et miljø kan opretholde over tid. Den afhænger af tilgængelig mad, vand, husly og plads, samt det affald, som populationen producerer. Når en population er under bæreevnen, har den tendens til at vokse. Når den overstiger grænsen, løber ressourcerne ned, og populationen falder på grund af sult, sygdom eller emigration. Konceptet stammer fra arealforvaltning, hvor det beskriver, hvor mange kvæg en græsningsareal kan understøtte uden forringelse.

Bæreevnen er ikke fast. Den ændrer sig med årstider, teknologi og menneskelig indgriben. Vanding kan øge kapaciteten på tørt land. Jorderosion kan sænke den. For mennesker er bæreevnen kompliceret af handel. En by kan overstige sin lokale kapacitet ved at importere fødevarer og eksportere affald. Det gør den globale bæreevne for mennesker til et spørgsmål om energi, landbrug og distribution snarere end en simpel lokal grænse. Skønnene varierer meget, fra et par milliarder til over ti milliarder, afhængigt af antagelser om forbrug og teknologi.

Hvad former bæreevnen

• Tilgængelighed af mad og vand.
• Plads- og habitatkvalitet.
• Rovdyr, sygdomme og konkurrence.
• Affaldsophobning og forurening.

Populationerne overskrider ofte deres bæreevne, før de falder. Mønsteret, kaldet en boom-bust-cyklus, optræder i hjorteflokke, insektudbrud og gær i vinkar.