Interaktionsdesign former, hvordan brugere interagerer med digitale produkter. Det dækker flowet fra en skærm til den næste, feedbacken, når der trykkes på en knap, animationen, når en menu åbnes, og fejlmeddelelsen, når noget går galt. Målet er at få interaktionen til at føles naturlig. Brugeren skal ikke skulle tænke over, hvordan produktet skal bruges. De skal bare bruge det. Når interaktionsdesign fungerer, er det usynligt. Når det fejler, bemærker brugeren det med det samme.

Disciplinen trækker på psykologi, ergonomi og datalogi. Den undersøger, hvordan mennesker opfatter, beslutter og handler. Fitts' lov forudsiger, hvor lang tid det tager at nå et mål. Hicks lov forudsiger, hvor lang tid det tager at vælge mellem muligheder. Disse principper styrer layout og flow. Interaktionsdesignere laver omfattende prototyper. De tester med rigtige brugere. De ser, hvor folk tøver, hvor de klikker ved en fejl, og hvor de giver op. Hver observation informerer en revision. Processen er iterativ. Små ændringer akkumuleres til en gnidningsløs oplevelse. Interaktionsdesign dækker også mikrointeraktioner. Den subtile animation, når du synes godt om et opslag. Den haptiske feedback, når du trykker på en knap. Statusindikatoren, når en fil uploades. Disse detaljer opbygger tillid. De fortæller brugeren, at systemet reagerer. Uden dem føles produktet dødt. Med dem føles det levende.

Elementer af interaktionsdesign

• Flows — den vej, en bruger tager gennem en opgave
• Feedback — responsen på en brugerhandling
• Mikrointeraktioner — små animationer og svar
• Tilstande — standard, pegemus, aktiv, deaktiveret, fejl
• Overgange — hvordan skærme og elementer ændrer sig

Interaktionsdesign er koreografien bag et digitalt produkt. Det bestemmer, hvordan produktet føles i brug.