Billedformatet beskriver det proportionale forhold mellem et billedes bredde og højde. Det skrives som to tal adskilt af et kolon. Det klassiske tv-format er 4:3, hvilket betyder fire enheder i bredden for hver tre enheder i højden. Widescreen-standarden er 16:9. Film har brugt mange formatforhold gennem årtierne, herunder 1,85:1, 2,39:1 og 1,33:1. Forholdet former, hvordan en instruktør komponerer et billede, og hvordan publikum oplever det.

Valget af billedformat er ikke neutralt. Et højt billedformat som 4:3 fremhæver vertikalt rum, intimitet og ansigter. Det kan føles lukket eller klassisk. Et bredt billedformat som 2,39:1 fremhæver landskab, skala og horisontal bevægelse. Det kan føles episk eller isolerende. Wes Anderson bruger symmetriske 1,37:1 billeder til nogle film. Christopher Nolan optog dele af The Dark Knight i IMAX, hvilket er tættere på 1,43:1. Billedformatets form er en del af historiefortællingen.

Ændringer i forholdet i en film kan signalere et skift i tid, perspektiv eller virkelighed. I The Grand Budapest Hotel bruger Anderson tre forskellige forhold til tre forskellige epoker. I Dunkirk bruger Nolan IMAX til luftkamp og standard widescreen til intime scener. Forholdet er ikke bare en teknisk setting. Det er et visuelt sprog.