Private banking betjener velhavende kunder med personlige finansielle tjenester. Det går ud over checkkonti og realkreditlån. Private bankfolk administrerer investeringer, strukturerer dødsboer, planlægger skatter, arrangerer kredit og koordinerer filantropi. Forholdet er intimt og langvarigt. En privat bankmand kan arbejde med en familie i generationer.

Grænsen varierer. Nogle banker kræver 1 million dollars i investerbare aktiver. Andre sætter barren ved 5 millioner dollars eller 10 millioner dollars. De største private banker, som UBS, JPMorgan og Goldman Sachs, forvalter billioner af dollars for verdens rigeste familier. De tilbyder adgang til eksklusive investeringer, såsom private equity og hedgefonde, og til specialister i skatteret, truststrukturer og kunstrådgivning.

Privatbankvirksomhed er global. Velhavende kunder har ofte aktiver i flere lande, og private banker hjælper dem med at navigere i forskellige skatteordninger og -regler. De opretter offshore trusts, family offices og holdingselskaber. De hjælper også med successionsplanlægning og sikrer, at formuen overføres problemfrit til den næste generation.

Privatliv er et salgsargument, men det har sine begrænsninger. Regeringer har slået ned på skatteunddragelse. Foreign Account Tax Compliance Act kræver, at udenlandske banker rapporterer amerikanske kontohavere til IRS. Common Reporting Standard gør det samme for mange andre lande. Private banker lægger nu vægt på skatteoverholdelse og gennemsigtighed, ikke hemmeligholdelse. Dagene med skjulte schweiziske konti er stort set forbi.