Solen udstråler ikke kun lys. Den sender også en konstant strøm af ladede partikler ud i rummet. Denne strøm er solvinden. Den består hovedsageligt af elektroner og protoner, med et par tungere ioner, der bevæger sig med hundredvis af kilometer i sekundet. Den bærer Solens magnetfelt med sig og skaber en boble kaldet heliosfæren, der strækker sig langt ud over Pluto.

Solvinden former hele solsystemet. Den blæser komethaler væk fra Solen. Den udskærer planeternes magnetosfærer. Den skaber nordlys, når den vekselvirker med Jordens magnetfelt. Den eroderer også planeternes atmosfærer over milliarder af år. Mars mistede sin atmosfære, delvist fordi solvinden fjernede den, efter at planetens magnetfelt lukkede ned.

Vinden er ikke konstant. Den varierer med Solens aktivitetscyklus, som topper hvert 11. år. Koronale huller, områder med åbent magnetfelt, producerer hurtige vindstrømme. Koronale masseudstødninger producerer kraftige vindstød. Når en hurtig strøm indhenter en langsom strøm, skaber den et samroterende interaktionsområde, der kan udløse geomagnetiske storme.

Solvinden aftager til sidst og blandes med det interstellare medium ved heliopausen. Voyager 1 krydsede denne grænse i 2012 og blev dermed det første rumfartøj, der kom ind i det interstellare rum.