En meteor er den lysstribe, man ser, når et lille stykke rumaffald brænder op i Jordens atmosfære. Det er ikke selve klippen. Det er det glødende spor af ioniseret luft og fordampet materiale, der opvarmes af friktion med titusindvis af kilometer i timen. De fleste meteorer er forårsaget af partikler, der ikke er større end et sandkorn, og de brænder ud 80 til 100 kilometer over jorden.

Lyse meteorer kaldes ildkugler. Hvis en eksploderer i luften, er det en bolide. Hvis en meteor er lys nok til at kaste skygger, kan den kaldes en superbolide. Disse begivenheder er sjældne, men spektakulære, og de fanges ofte på dashcams og sikkerhedskameraer.

Meteorer ankommer konstant. På enhver klar nat kan en tålmodig observatør se et par stykker i timen. Under meteorsværme, når Jorden passerer gennem en komets spor af rester, kan hastigheden stige til snesevis eller hundredvis i timen. Perseiderne i august og Geminiderne i december er de mest pålidelige.

Ordet meteor kommer fra det græske meteoron, der betyder ting højt oppe. Studiet af meteorer kaldes meteorastronomi, og det fortæller os om sammensætningen og banerne for små legemer i solsystemet.