I størstedelen af ​​menneskets historie kendte vi kun til ét planetsystem: vores eget. Det ændrede sig i 1995, da Michel Mayor og Didier Queloz annoncerede opdagelsen af ​​en planet, der kredser om en sollignende stjerne. Den blev kaldt 51 Pegasi b, og det var en gaskæmpe, der kredsede om sin stjerne på bare fire dage. Opdagelsen vandt Nobelprisen i 2019.

Siden da har astronomer bekræftet over 5.000 exoplaneter. De findes i en forvirrende variation. Varme jupitere kredser brændende tæt på deres stjerner. Superjorde er større end Jorden, men mindre end Neptun. Mini-Neptuner har tykke atmosfærer og klippefyldte kerner. Nogle planeter kredser om to stjerner. Nogle kredser om døde stjerner. Nogle er fritflydende uden nogen stjerne overhovedet.

Søgningen bruger flere metoder. Transitmetoden holder øje med fald i stjernelyset, når en planet krydser foran sin stjerne. Radialhastighedsmetoden måler stjernens slingren forårsaget af en planet i kredsløb. Direkte billeddannelse kan fange lyset fra en ung, stor planet langt fra dens stjerne.

Målet er ikke kun at finde planeter. Det er at finde beboelige planeter. James Webb-rumteleskopet analyserer allerede exoplaneters atmosfærer for tegn på vand, metan og kuldioxid. Jagten på liv er begyndt.