Et tabu er et socialt forbud mod en bestemt handling, genstand eller person. Det er ikke bare en regel. At bryde et tabu menes at medføre fare, forurening eller overnaturlig straf. Ordet kommer fra tongansk, hvor tapu betyder hellig eller forbudt. Tabuer findes i alle samfund. Nogle beskytter det hellige. Andre beskytter de døde, de sårbare eller den sociale orden. I mange kulturer er det tabu at sige navnet på en afdød person, at spise bestemte dyr eller at røre ved en høvding.

Tabuer håndhæves ofte af lokalsamfundet snarere end af formel lov. Frygt for forurening, skam og udelukkelse gør arbejdet. Nogle tabuer har praktiske funktioner. Et forbud mod at spise svinekød i varme klimaer kan have reduceret sygdomsrisikoen. Et forbud mod incest reducerer genetiske lidelser. Men ikke alle tabuer har en praktisk forklaring. Nogle markerer grænser mellem det hellige og det hverdagslige, og det er grund nok.

Almindelige typer

• Madforbud: dyr eller planter, der ikke kan spises.
• Rituelle tabuer: restriktioner under ceremonier eller indvielse.
• Slægtskabstabuer: forbud mod ægteskab eller seksuel kontakt.
• Hellige tabuer: genstande eller steder, der ikke må røres.

Tabuer er ikke irrationelle. De er en måde at organisere det sociale liv på og markere, hvad der betyder noget.