Ikke alle antropologer bliver i feltet og skriver monografier. Anvendt antropologi anvender fagets metoder til at arbejde med praktiske problemer: design af folkesundhedskampagner, evaluering af udviklingsprojekter, rådgivning af virksomheder om brugeradfærd eller hjælp til museer med at konsultere kildefællesskaber. Målet er ikke blot at forstå en situation, men at handle på den.

Feltet voksede i løbet af det 20. århundrede, især under krigs- og kolonialadministration, hvilket efterlod en kompliceret arv. I dag er praktikere mere tilbøjelige til at arbejde for NGO'er, offentlige institutioner, hospitaler eller teknologivirksomheder. De udfører hurtige etnografier, afholder fokusgrupper, kortlægger sociale netværk og oversætter kulturel kontekst for beslutningstagere, som ellers ville overse den. Etiske spændinger er almindelige. De personer, der studeres, er muligvis ikke de samme personer, der bestiller forskningen, og antropologer skal afveje, hvis interesser de tjener.

Hvor det dukker op

• Folkesundhed: forståelse af, hvorfor en vaccinekampagne går i stå.
• Udvikling: tilpasning af hjælpeprogrammer til lokale sociale strukturer.
• Erhverv: undersøgelse af, hvordan kunder rent faktisk bruger et produkt.
• Kulturarv: tilbagegivelse af artefakter og viden til efterkommersamfund.

Godt anvendt arbejde hviler stadig på centrale antropologiske vaner: at lytte opmærksomt, blive længe nok til at se tidligere førstehåndsindtryk og behandle lokal viden som ekspertise snarere end en hindring.