Metaller leder elektricitet. De er formbare og duktile. De har en glans. Disse egenskaber kommer fra metallisk binding. I et metal frigiver atomerne deres valenselektroner til et fælles hav af delokaliserede elektroner. De positivt ladede metalioner holdes sammen af ​​deres tiltrækning til dette elektronhav. Elektronerne kan bevæge sig frit, hvilket er grunden til, at metaller leder.

Den metalliske binding er ikke retningsbestemt. Hver ion tiltrækkes af elektronskyen som helhed, ikke af specifikke naboer. Derfor kan metaller deformeres uden at de går i stykker. Lagene af ioner kan glide forbi hinanden, og elektronhavet justerer sig. Ioniske krystaller splintres, når de deformeres, fordi ens ladninger frastøder hinanden. Metaller bøjer.

Styrken af ​​en metallisk binding afhænger af antallet af delokaliserede elektroner og ionernes størrelse. Magnesium har to valenselektroner og en lille ion, så det har en stærk binding og et højt smeltepunkt. Natrium har en valenselektron og en stor ion, så det har en svagere binding og et lavt smeltepunkt. Legeringer er blandinger af metaller, der ofte har stærkere bindinger og bedre egenskaber end rene metaller.

Metallisk binding forklarer, hvorfor metaller er gode ledere af varme og elektricitet, hvorfor de er uigennemsigtige og reflekterende, og hvorfor de kan hamres til plader eller trækkes til ledninger. Det er en model, men en nyttig en af ​​slagsen.