Nogle beviser stammer direkte fra den tid, der undersøges. En primærkilde er et dokument, en genstand eller et vidnesbyrd, der er skabt i den periode, der undersøges, eller af en deltager i begivenhederne. Breve, officielle optegnelser, aviser, fotografier, artefakter og mundtlige vidnesbyrd kan alle tjene som primære kilder.

Primærkilder giver råmateriale til historisk fortolkning. De skal stadig læses kritisk – forfattere havde formål, bias og begrænsede perspektiver. Kontekst, publikum og genre former, hvad der blev nedskrevet, og hvad der blev udeladt.

Sondringen mellem primære og sekundære kilder afhænger af forskningsspørgsmålet; en historiebog fra det 19. århundrede er sekundær for middelalderen, men primær for historisk tænkning fra det 19. århundrede. Træning i evaluering af primære kilder er fundamental for historisk uddannelse og forskning.

• Dokumentation fra den undersøgte periode
• Inkluderer dokumenter, genstande og vidneudsagn
• Kræver kritisk evaluering
• Grundlaget for historisk forskning