En social institution er et etableret system af normer og praksisser, der organiserer en central social aktivitet. Familie, uddannelse, økonomi, regering, religion og sundhedspleje er eksempler. Institutioner er ikke bygninger. De er adfærdsmønstre, der varer ved over tid.

Institutioner skaber stabilitet. De gør livet forudsigeligt. Man ved, hvad man kan forvente, når man tager på hospitalet, i skole eller i banken. De modstår også forandringer. Institutionel inerti holder gamle praksisser på plads længe efter, at de ikke længere virker. Max Weber beskrev institutioner som jernbure, der fanger individer i rutiner.

Store sociale institutioner

• Familie: reproduktion, omsorg, socialisering
• Uddannelse: vidensformidling, akkreditering
• Økonomi: produktion, distribution, forbrug
• Regering: lov, orden, kollektive beslutninger
• Religion: mening, ritual, fællesskab

Institutioner er indbyrdes afhængige. Ændringer i økonomien påvirker familier. Ændringer i uddannelse påvirker økonomien. Når institutioner fejler, står samfund over for kriser. Når de tilpasser sig, trives samfundene. Men tilpasning er langsom og omstridt.