Maskulinitet er ikke en fast essens. Det er et sæt sociale forventninger forbundet med at være mand – hvordan man handler, føler og forholder sig til andre. Disse forventninger varierer på tværs af kulturer, klasser og historiske perioder. Den stoiske forsørger i 1950'erne er ikke den samme som den metroseksuelle i 2000'erne eller den hjemmegående far i dag.

Raewyn Connells koncept om hegemonisk maskulinitet beskriver den kulturelt dominerende form, der legitimerer mænds magt over kvinder og andre mænd. Det er ikke den eneste maskulinitet. Der findes underordnede, marginaliserede og medskyldige maskuliniteter. Mænd, der ikke formår at opfylde idealet, står over for latterliggørelse og vold.

Fælles forventninger

• Følelsesmæssig stoicisme: ingen gråd, ingen frygt
• Aggression: fysisk styrke, konkurrenceevne
• Heteroseksualitet: homofobi som håndhævelse
• Udbyderrolle: at tjene penge og beskytte
• Seksuel dygtighed: erobring, ikke intimitet

Maskulinitet er under forandring. Yngre mænd er mere tilbøjelige til at afvise rigide normer, dele husarbejde og udtrykke følelser. Men modreaktionen er reel. Onlinefællesskaber promoverer sommetider aggressive, antifeministiske versioner af manddom.