Toraen er instruktion. I sin snævreste forstand er det de første fem bøger i den hebraiske bibel – Første Mosebog, Anden Mosebog, Tredje Mosebog, Fjerde Mosebog og Femte Mosebog – der traditionelt tilskrives Moses. I en bredere forstand er det hele Guds lære givet til Israel, både skriftlig og mundtlig.

Toraens rulle er den helligste genstand i synagogen. Den er skrevet i hånden på pergament efter strenge regler, klædt i fint omslag, bearbejdet af menigheden og læst højt i en årlig cyklus. Den offentlige oplæsning er ikke blot lærerig; det er en genopførelse af åbenbaringen ved Sinai. Enhver jøde er befalet at studere Toraen, og idealet om den lærde, der nyder dens detaljer, forbliver centralt.

Rabbinsk jødedom hævder, at den skrevne Tora var ledsaget af en mundtlig Tora, der uddyber og anvender den. Denne mundtlige tradition blev med tiden kodificeret i Mishnah og Talmud. Sammen danner de en kontinuerlig samtale, der stadig styrer jødisk liv i spørgsmål om kalender, kost, familie og etik.

For jøder er Toraen ikke en relikvie. Den er den levende forfatning for et folk i pagt med Gud, læst og genfortolket i hver generation.