Kristendommen er ikke en enkelt organisation, men en familie af forskellige grupper, der deler kerneoverbevisninger, men som adskiller sig i doktrin, styreform og tilbedelse. Hver sådan gruppe er en trosretning. Baptister, metodister, lutheranere og mange andre illustrerer mønsteret.

Trosretninger opstår som følge af historiske uenigheder, reformbevægelser, kulturel tilpasning eller missionær ekspansion. De opretholder deres egne strukturer for ordination, uddannelse og beslutningstagning. Nogle understreger hierarkisk autoritet; andre understreger lokal menighedsuafhængighed. Økumeniske bestræbelser søger samarbejde uden at udslette den trosretningsmæssige identitet.

At tilhøre en trosretning former en troendes oplevelse af liturgi, teologi og fællesskab. Det skaber også genkendelige institutioner for velgørenhed, uddannelse og offentlig vidnesbyrd. I pluralistiske samfund konkurrerer og samarbejder trosretninger samtidigt.

• En særlig organiseret gren inden for en religion
• Deler kernetro, men er uenig i sekundære anliggender
• Opretholder sin egen ledelse og praksis
• Almindelig i kristendommen og nogle andre traditioner