En køber køber et hus til 400.000 dollars og betaler 80.000 dollars kontant ved handlen. Disse 80.000 dollars er udbetalingen. Det repræsenterer køberens oprindelige friværdi og reducerer det beløb, der skal lånes.

Konventionelle lån kræver ofte en udbetaling på mellem 5 og 20 procent. Statsstøttede programmer kan tillade lavere beløb. Større udbetalinger giver normalt bedre renter og eliminerer privat realkreditforsikring. Gavemidler og udbetalingsstøtteprogrammer kan hjælpe berettigede købere.

Størrelsen af ​​udbetalingen påvirker de månedlige betalinger, belåningsgraden og risikoen for långiveren. Købere, der strækker sig for at maksimere udbetalingen, kan komme til at mangle reserver til reparationer eller nødsituationer. At afveje udbetalingen mod den generelle økonomiske sundhed er en del af en god købsplanlægning.

Hver procentpoint, der lægges ned, er en procentpoint, der ikke skal finansieres.