Berøring er den sans, der registrerer tryk, temperatur, vibrationer og smerte gennem receptorer i huden og dybere væv. Den er afgørende for at manipulere genstande, undgå skader og opretholde sociale forbindelser.

Forskellige receptortyper reagerer på forskellige træk: Meissners blodlegemer og Merkelceller på let berøring, Pacinske blodlegemer på vibrationer, og frie nerveender på temperatur og smerte. Signaler bevæger sig via rygmarven til thalamus og derefter til den somatosensoriske cortex, hvor et kort over kroppens overflade vedligeholdes. Receptorernes tæthed varierer dramatisk; fingerspidserne og læberne er langt mere følsomme end ryggen.

Berøring er ikke en enkelt sans, men en familie af relaterede kanaler. Affektiv berøring, medieret af specialiserede fibre, bidrager til den følelsesmæssige kvalitet af social kontakt. Smerte, selvom den ofte grupperes med berøring, har sine egne veje og kan moduleres af opmærksomhed, forventning og nedadgående kontrol fra hjernen. Tab af berøringssans forringer alvorligt fingerfærdighed og sikkerhed.

Hudens kontinuerlige rapport om kontakt med verden er følesansen.