Psykoneuroimmunologi undersøger, hvordan psykologiske processer, nervesystemet og det endokrine system interagerer for at påvirke immunfunktion og sundhed. Feltet behandler sind og krop som et enkelt regulatorisk netværk snarere end separate domæner.

Stresshormoner som kortisol kan undertrykke visse immunresponser, hvilket øger modtageligheden for infektion eller forsinker sårheling. Kronisk psykologisk stress er blevet forbundet med forhøjet inflammation og dårligere resultater i tilstande lige fra forkølelse til hjerte-kar-sygdomme. Omvendt synes social støtte, optimistisk livssyn og visse adfærdsmæssige interventioner at styrke immunfunktionen. Betingede immunresponser - påvist hos dyr og i begrænset omfang hos mennesker - viser, at immunsystemet kan lære associationer, ligesom adfærd kan.

De tovejsveje er komplekse. Cytokiner frigivet af immunceller påvirker hjerneaktivitet og humør, hvilket bidrager til den træthed og abstinenser, der følger med sygdom. Forskning på området informerer både klinisk praksis og folkesundhedsstrategier, der adresserer psykologiske og sociale faktorer udover biologiske.

Sundhed handler ikke udelukkende om patogener og celler. Hjernen og immunsystemet er i konstant kontakt.