En flashbulb-hukommelse er en levende, detaljeret erindring om de omstændigheder, hvorunder en person hørte om en følelsesmæssigt betydningsfuld begivenhed. Folk rapporterer ofte, at de husker præcis, hvor de var, hvad de lavede, og hvem der fortalte dem nyheden.

Udtrykket blev introduceret af Roger Brown og James Kulik for at beskrive minder om begivenheder såsom mordet på en offentlig person. Den følelsesmæssige intensitet og begivenhedens konsekvenser synes at udløse en særlig kodningsmekanisme, der bevarer perifere detaljer sammen med de centrale fakta. Senere forskning har vist, at flashbulb-hukommelser ikke er immune over for fejl. Tilliden forbliver høj, selv når nøjagtigheden falder over tid; folk kan huske detaljer forkert, mens de stadig føler sig sikre på deres erindring.

Fænomenet illustrerer følelsers kraft til at forbedre hukommelsen, men det advarer også mod at sidestille livlighed og selvtillid med nøjagtighed. Traumatiske begivenheder kan producere både påtrængende, detaljerede erindringer og betydelige forvrængninger.

En flashpære-hukommelse føles som et fotografi. Ligesom mange fotografier kan den være både slående og uperfekt.